Hovsa….

aug 28, 2019 Tankerne

Der tog jeg da lige en kæmpe beslutning.
Lørdag den 24. august 2019 tog jeg beslutningen om, at jeg om et år fra nu, skal være i god nok form til at gå en del af El Camino i Spanien…. En beslutning jeg har taget for min egen skyld. En udfordring og et mål, som jeg har brug for lige nu. Der ligger mange ting bag denne beslutning. Der har på en måde været langt fra tanke til handling, set udefra virker beslutningen måske noget overilet. I dette indlæg vil jeg forsøge at forklare, hvorfor det lige blev dette mål jeg satte mig. Velkommen til Fotosnedkeriets Fotoblog. Jeg håber, I vil følge med og komme med konstruktive inputs til mine indlæg.

For et stykke tid siden gik jeg HELT ned med stress. Jeg mistede mit arbejde, noget af omgangskredsen, mit overblik og ind i mellem mig selv. Heldigvis har jeg verdens mest fantastiske mand, som har holdt i og holdt ved. Han har en stor andel i, at jeg kom ovenvande igen.

Gennem dette forløb har jeg lært meget om mig selv og min krops signaler. Inden mit stress løb jeg meget. Det er ikke muligt mere. Kroppen siger fra. Så efter lang tid uden fysisk hård sport røg der uvilkårligt nogle kilo på. Jeg er nemlig ret glad for søde sager. En anden bivirkning ved stressen er alene-tid. Eller rettere mangel på alene-tid. Jeg har fået et behov for at være helt alene. Det er nemt nok at arrangere, når man går sygemeldt og resten af familien passer deres hverdag, det bliver straks lidt sværere, når jeg nu igen arbejder fuld tid. Når jeg ikke prioriterer mig selv kommer symptomerne igen. Uanset at jeg til tider føler mig som verdens største egoist, er behovet for alene-tid blevet noget fundamentalt og helt nødvendigt.
Til min fødselsdag fik jeg et nyt kamera. Det er nok til dato den bedste gave, jeg nogensinde har fået. Det er udfordrende for mig at fotografere. Jeg kan se fremgang fra tur til tur. Og en ekstra bonus er, at jeg kommer ud af huset.

Når jeg færdes i naturen, kan jeg mærke roen komme snigende. Vejrtrækningen bliver lettere, opmærksomheden er på omgivelserne og detaljerne, og jeg finder fred i mig selv. Ja, det lyder lidt frelst, men dem der har haft stress, ved hvad jeg mener. I det meste af mit voksne liv har jeg været meget aktiv, så det har også frustreret mig, at jeg ikke har kunnet dyrke den sport, jeg har haft lyst til. I vandring har jeg fundet udfordringen. Og så var det jeg tænkte, hvorfor ikke kombinere foto og vandring og sætte et realistisk mål. Som stadig skulle være et mål, jeg skal arbejde for at nå. El Camino har før været i mine tanker, nok mest som et pensionist-projekt sammen med manden min. Det jeg lufter ideen for ham forleden dag, måtte jeg erkende, at det klart mest var mig, der synes det var fedt. Han mente, han ville kede sig ihjel…. Men tanken var født og nu er det målet. Jeg vil afsted – og en af mine bedste veninder vil med…… Træningen starter nu

Total Page Visits: 160 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *