#10 Rørbæk Sø – Part 2

okt 2, 2019 Vandreturene

Solen skinnede i formiddag, det var perfekt, da jeg havde lagt planer for en vandretur ved Rørbæk Sø. Første tur dertil var overskyet og regnende. I dag var det helt perfekt. Og hvor er der smukt.

Turen var på 11 kilometre og rygsækken vejede 5,5 kilo. Ganske udmærket træningstur, da terrænnet om søen er kuperet. Jeg bliver udfordret på fysikken, og kan mærke at formen bliver bedre og bedre. Der var smukt, stille og ensomt. Lige hvad min hjerne havde brug for i dag. Kaffen og madpakken var pakket, og jeg havde god tid i dag. Kameraet blev flittigt brugt og min tid er ikke noget at prale af idag. Men det er okay. Jeg skal også ud at vandre fredag og lørdag.

Som du kan se på billederne er det utrolig smukt omkring søen. Der er næsten ingen mennesker på hverdage, jeg mødte et enkelt ægtepar som jeg lige vekslede et par ord med. Det var hyggeligt. Ellers var der mig, ponyerne og naturen. En ny sti til søen blev prøvet i dag. Den var smal, og der var indbygget trappetræning. Vejret holdt tørt til jeg nåede bilen, så alt i alt en rigtig lækker tur.

Antal kilometer i benene indtil nu;
Tidligere antal vandrede kilometre: 130,6
Antal vandrede kilometre Rørbæk Sø: 11
Totalt vandrede træningskilometre; 141,6

Kh Tina

Total Page Visits: 220 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *