#11 Odder Skov – part 1

Så kom makkerparret i gang, skal vi navngives kunne Kratluskerne være meget passende. Det blev en særdeles terrængående tur i silende regnvejr. Pyt med det. Vi havde en fest. Den første fællestræning er vel overstået

Kratluskerne på tur…

Alrø blev byttet ud med Odder Skov for vi skal jo bakketræne. Og der skulle efter sigende (Læs Hanne Ø) være gode bakker i Odder Skov. Det blev til 70 højdemeter. Tænker at vi skal vælge et andet sted til bakketræning næste gang. Til gengæld forlængede vi den gule rute. For 6 km. var ikke helt nok for os i dag. Det betød masser af mudder, forcering af fældede træer, markvandring og kratluskeri. Vi fandt tilbage på stien til sidst. Grundet vejret blev det kun til en kort kaffe-pause og en tur på lige godt 8 kilometre.

Onsdag aften var vi jo til foredrag med Eva Michaelsen i Århus. Hun har gået på Caminoen de sidste 22 år, så der måtte være gode fif at hente. Hun havde nogle fine litteraturhenvisninger og et par gode anekdoter, ellers var der ikke meget, jeg ikke havde læst mig til i forvejen. Måske lige med undtagelse af den der information om, at første etape starter ud med 21 kilometre opad – og derefter 3 nedad. Det er derfor vi skal bakketræne!!!

Lidt status siden sidst;
Tidligere antal vandrede kilometre: 141,6
Antal vandrede kilometre med manden min: 5,6
Antal vandrede kilometre i Odder Skov; 8,4
Totalt vandrede træningskilometre; 155,6

God weekend derude
Kh Tina

Total Page Visits: 320 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *