Weekendens ture

En lang arbejdsuge sidder i systemet. Ud det skal jeg dog. Øvelsen er, at jeg accepterer, at mit tempo ikke er det hurtigste efter min lange arbejdstorsdag som er på 16,5 time.

Bygholm sø, hvor efterårsfarverne stille og roligt dukker frem

Denne uge har budt på mange arbejdsdage, hvilket sætter sine spor. Jeg arbejder som regel 2 dage om ugen og så hver fjerde weekend. Fredag valgte jeg en tur rundt om Bygholm Sø, vejret var fint og turen var i lokalområdet, så jeg ville have god tid, inden jeg skulle på arbejde kl. 14. Det er en tur jeg har gået mange gange, i fredags blev tempoet i den grad langsomt. Det hænger helt klart sammen med min arbejdstorsdag. Mit system er træt om fredagen. Jeg kom rundt og havde en dejlig tur. Farverne i naturen er ved at være helt fantastiske. Turen gik højre om søen, normalt går jeg venstre om. Det er virkelig underligt, hvad så lille en beslutning gør ved hjernen. Jeg synes, der var meget længere, jeg så tingene “modsat” hvilket var ret interessant. Billederne i dagens galleri er fra både Bygholm Sø og Bryrupbanestien som jeg gik søndag.

Søndag gik jeg fra Horsens Golfklub til Den Genfundne Bro. En distance på 5 km mere end sidst jeg gik på stien. Mine manglende evner til at finde vej, blev endnu engang dokumenteret, da jeg nåede til Lund. Altså, hvor svært kan det være at følge en sti? tænker du nok. Ja, for mig er det altså temmelig svært…. Men efter en seriøs omvej fandt jeg heldigvis “back on track” og resten af vejen gik uden problemer. Vejret var til en start med mig, vindstille og smukt. Cirka halvvejs blev det regnvejr. Det var faktisk okay. Jeg fik testet om min jakke var regntæt, det var den. Mit regnslag til rygsækken fungerer også perfekt og mine sko er stadig vandtætte. Konklusionen må blive, at det også kommer til at gælde Caminoen. Jeg dropper at investere og medbring et regnslag. En ting, vi har diskuteret lystigt i Kratluskerne. Som det ser ud nu, så bliver vi en med og en uden regnslag.
Mit samlede kilometertal vokser støt og roligt, og mine ture bliver længere og længere. Jeg er fortrøstningsfuld. Selvom turen søndag var hård ved benene, så har jeg det fint i dag mandag.

Tidligere antal vandrede kilometre: 169,4
Antal vandrede kilometre Bygholm Sø; 7,6
Antal vandrede kilometre Bryrupbanestien; 19,7
Totalt vandrede træningskilometre; 196,7

Ha’ en skøn efterårsferie – jer der er så heldige.
Kh Tina

Total Page Visits: 111 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *