#14 Gode ben, våde fødder og Camino-ånd i Horsens

Søndag gik turen endnu engang til Bygholm Enge. Denne gang med start fra matriklen herhjemme. Vejret var temmelig blandet, men ud skulle jeg. Jeg manglede en lang tur, da sidste weekend blev brugt i Portugal. Det blev en tur, der ikke bliver glemt lige med det samme…. Af flere årsager.

Mens det endnu var tørvejr…

Afsted det gik, jeg kunne mærke, jeg havde gode ben og skød et ganske fornuftigt tempo med rygsækken på. Humøret var godt og jeg så frem til at komme ned til Bygholm Enge, for der er bare smukt at vandre. Efter en god times vandring kom regnen. Jeg holdt pause, fik min obligatoriske banan, müslibar, vand og en kop kaffe. Iførte både rygsæk og mig selv regntøj og fortsatte ud med Egebjerg Enge. Alt godt – so fare…. Jeg når ned i bunden af engene og skal her igennem et mindre stykke ny-skov. Der har andre gange været lidt mudret, men jeg var optimistisk og havde en klar forventning om, at der var passage. Da jeg nåede frem til skoven kunne jeg godt se, der lå meget vand. Men (vand)pyt med det. Jeg kunne jo bare gå i kanten. Skoene var vandtætte og vandrestavene en god indikator på, hvor dybt der var…..

Det var jo ikke så slemt…..

Så jeg startede ud i fin stil. De første 5 meter gik også ganske udmærket. Jeg vandrer fortrøstningsfuld afsted og runder et sving. Her var det så HELT slut med at kunne gå i kanten! Det var nærmest en flod. Alternativet var at vende om, at gå hele vejen tilbage af samme vej, som jeg var kommet. Det var humøret ikke til. Jeg tog chancen og satsede på, at det ikke blev alt for dybt. Det blev alt, alt for dybt.

Så sluttede det der med tørre fødder

Jeg kæmpede mig igennem. Vandet gik til midt på læggen og det var meget koldt, da det sneg sig ind i mine vandtætte sko!!! Altså blev sidste halvdel af turen i meget våde strømper. Jeg vandrede til nærmeste mulighed for at sidde ned. Af med skoene (som jeg kunne hælde vand ud af) og strømperne som kunne vrides. Der sad jeg så i bare tæer og drak en ekstra kop kaffe. Der kom et par cyklister forbi, de kiggede noget underligt på mig. Da jeg er ved at iføre mig mine strømper for at fortsætte turen, kan jeg pludselig høre en grine og spørge mig: Nå – var du igennem åen??
Jeg kunne kun grine tilbage og sige ja, det var jeg. Manden der havde grint af mig, fandt jeg sidenhen ud af, hedder Ole. Ole har sammen med hans kone gået Camino Frances for nogle år tilbage. Han inviterede mig på fælles vandre tur rundt i området, og det takkede jeg ja til med det samme. Det er da helt fantastisk, at møde en mand som ham, der kender hele området og i snit går 20-25 km vandreture. Det er lige hvad jeg har brug for nu. Så i morgen skal vi på vores første fælles tur. Jeg har fået en Camino-ven i Horsens.

En lille kig til regnbuen

Jeg blev en god erfaring rigere på min tur. Mine strømper er af Merino uld og selvom det var gennemblødte, så holdt de mine fødder varme hele vejen hjem. Det er imponerende. Min forventning var en ordentlig omgang forkølelse af at gå næsten 10 km. i våde sko, men det var faktisk ikke noget problem. Havde lige antydning af en vabel under den ene fod, men det blev heldigvis ikke til mere.

Så status ser ud som følger;
Tidligere antal vandrede kilometre: 253,3
Antal vandrede kilometre Bygholm Enge 17,7
Samlet antal vandrede kilometre 271

Kh Tina

Total Page Visits: 271 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *