Efter en god nats søvn startede dag 2 ud i lige så højt solskin som dag 1. Turen i dag gik fra Lønstrup til Thiese. Da det nu var så dejligt vejr besluttede jeg mig for, at have bare fødder i mine Salomon netsko. Det var en fejl. En STOR fejl…..
Endelig kom jeg afsted og fik påbegyndt min hærvejsmarch. 4 dage blev det til i denne omgang. Det bliver nok også den sidste lange tur inden Caminoen skydes igang til september. Mandag den 15. juni tog jeg toget fra Horsens til Hirtshals. Og så var jeg igang. Samtidig ramte jeg også den første rigtige sommer-uge i Danmark, og blev noget udfordret af varmen.
Uanset hvor sort tingene kan se ud, så er det vigtigt altid at bevare håbet. Og gudskelov er jeg sådan indrettet. Tingene har set lidt håbløse ud her på flere parametre. Corona krisen har lukket grænser, så min planlagte Caminotur var stort set opgivet, arbejdsløs og jobsøgende stadig med håbet om min tur til september virkede heller ikke helt som en mulighed. Et låst bækken der kostede mange smerter og en hel formue hos kiropraktoren, gjorde at min Hærvejs-tur blev rykket. Håbet lurede dog heldigvis altid i mit baghovede. Og nu ser det ud til, at det hele lykkes alligevel