#37 – Hærvejen – dag 4

Som beskrevet i mit tidligere indlæg, så tilbragte jeg natten i Mosehuset i Pandrup. Meget idyllisk sted hvor der var masser af ro og muligheden for at være ude på den overdækkede træterrase. Jeg fik serveret en skøn morgenmad og er helt klar på den sidste dag på Hærvejen i denne omgang

Lækkert morgenbord

Dagens etape gik fra Pandrup til Tranum. En tur der var kalkuleret til omkring 22 km. Og gudsketak og lov, så holdt den beregning. Sidste dag på Hærvejen bød på lidt af det hele. Generelt ikke meget asfalt og faktisk op til flere steder, hvor det var muligt at sætte sig ned ved et bord/bænke sæt og holde en ordenlig pause. En del af turen var gennem skov, det var virkelig skønt at gå i skyggen og nyde naturen. Jeg mødte igen denne dag en anden vandrer. Endnu en gang en kvinde, hun gik den modsatte vej af mig, og var sej nok til at sove i shelter/telt på hendes vandring. Vi fik en god snak og ønskede hinanden en god tur. Generelt har jeg mødt en masse søde mennesker. Der har altid været smil og ønsket om en god tur. En del småsnak og min rute og vejret, jo, det er et hyggeligt folkefærd de nordjyder.

Turen sluttede ved brugsen i Tranum, hvor jeg blev hentet af manden min. Det har overordnet set været nogle fede fire dage. Jeg er blevet udfordret på en del ting. Fået cirka 100 insektbid og et enkelt flåt-bid, der resulterede i en stivkrampe vaccination og en skarp penicilinkur da jeg kom hjem. Jeg har for første gang vandret på vabler, en oplevelse jeg gerne havde undværet. Jeg er løbet tør for vand flere gange undervejs, hvilket også har været lærerigt, jeg har nu købt en større camel-bag. Kort sagt, så tror jeg, at jeg er ved at være klar til den der camino-vandring til september. Og jeg glæder mig så vildt…..

Hvis du har lyst til at se videoen fra den sidste dag på Hærvejen i denne omgang, så findes den lige her; https://www.youtube.com/watch?v=nLtxKCysdtc&t=6s

Kh Tina

Total Page Visits: 238 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *