#41 – Det lykkedes – trods Corona

Onsdag den 9. September tog jeg flyet til Paris. Min længe planlagte Camino skulle starte. Jeg havde glædet mig til denne udfordring i over et år, så det var med kæmpe forventninger jeg tog afsted. Regnen silede ned i Billund Lufthavn da jeg steg ombord i flyet…

Udsigten fra flysædet i Billund Lufthavn.

Afgang fra Danmark omkring kl. 06.00, hvilket betød, jeg var i Paris allerede omkring kl. 8.30. Det var en nem tur og jeg fik kaffen serveret i flyveren. Jeg landede i Charles De Gaulle lufthavnen som er kæmpestor. Min rygsæk var tjekket ind. Usikkerheden om, hvorvidt jeg kunne medbringe vandrestave og diverse væsker gjorde at jeg valgte at tjekke bagagen ind. Heldigvis kom rygsækken med til Byernes By og jeg var klar til at finde mit hotel.

Byernes By i solskin og sommertemperaturer

Efter at have hentet min rygsæk fandt jeg toget ind til centrum. Jeg steg af på Gare du Nord og spadserede til hotellet. Det var booket hjemmefra via booking.com og jeg skulle bo på Hotel Celtic. Et ganske udmærket gammelt hotel, hvor jeg fik værelse på øverste etage med udsigt til Eiffeltårnet. Montparnasse togstationen ligger kun 5 minutters gang herfra, så det var virkelig bekvemt i forhold til, at jeg skulle med tog til Bayonne næste morgen. Trods at jeg kom et par timer før indtjekningstidspunkt, var der ingen problemer. Jeg blev tjekket ind med det samme, så af med rygsækken og lidt afslapning inden jeg skulle ud og se mig lidt omkring.

Udsigten fra hotellet

Der kunne tilkøbes morgenmad på Hotel Celtic, hvilket jeg valgte at gøre, da jeg skulle tidligt med toget til Bayonne næste morgen. Jeg spurgte ind til tidspunkt for serveringen af morgenmaden og fik at vide, at jeg kunne spise fra kl. 07.00. Perfekt, jeg skulle med toget kl. 7.50, så jeg kunne lige nå at spise inden. Eller det var det jeg troede i hvert fald.

Efter en god nats søvn var jeg nede fra værelset kl. 7. Natportieren var noget forvirret, og der var ingen mad klar. Efter et kvarters tid, som han brugte på at hente brød og lave kaffe fik jeg en meget tør baguette og en kop sort kaffe. Dette skulle dog ikke ødelægge mit humør. Jeg var forventningfuld og glad, da jeg gik mod stationen. Omfanget af mit eventyr var ikke rigtig sevet ind endnu og jeg glædede mig helt vildt til at ankomme til Saint Jean Pied de Port.

Hotel-gaden

Togturen tog 4 timer, hvor det lykkedes mig at sove et par timer. Der var mange mennesker med og starten med mundbind blev for alvor skudt i gang her. Der var en restaurant vogn i toget, hvor jeg kunne købe en kop kaffe og lidt frokost. Jeg ankom planmæssigt til Bayonne, hvor bussen til Saint Jean Pied de Port skulle holde lige udenfor stationen. Der var ingen bus udenfor stationen, til gengæld mødte jeg mine første med-pilgrimme. De kunne heller ikke finde bussen, med lidt fagter og fremvisning af billetter lykkedes det os, at få en fransk mand til at pege os i den rigtige retning og vi nåede det heldigvis. I bussen talte jeg med Joe, som er en ung mand fra England. Han skulle gå til Logrono i denne omgang. Det viste sig senere, at jeg ville se en del til ham den første uges tid.

Udsigten fra bussen

Turen med bussen gav en introduktion til den fantastiske natur, jeg skulle komme til at stifte bekendtskab med. Vi kørte i cirka 2 timer og var omkring mange små franske landsbyer. Så små, at bussen ofte måtte bakke for at komme ud på landevejen igen. Endelig kunne jeg stå af i Saint Jean Pied de Port. Byen jeg har set så mange billeder af, mens jeg planlagde min tur. Det var en smule surrealistisk at jeg endelig var her.

Saint Jean Pied de Port – dette er blot en af mange indikatorer på, at dette er en pilgrimsby

Pilgrimskontoret blev første stop. Her blev jeg registreret og fik mit allerførste stempel i mit pilgrimspas. Jeg blev ønsket “Buen Camino” og fik nogle gode råd med på vejen. Mit Albergue åbnede først senere, så jeg gik ind på en bar og bestilte tapas og noget at drikke. Her var mange mennesker, så jeg satte mig ved et bord, hvor der sad to unge mænd, henholdsvis fra Frankrig og Schweiz. De havde allerede gået 700 km og planlagt at gå til Finisterre.

Det første Albergue på min tur

Jeg havde booket en seng på Albergue Beilara. Her tog Joseph rigtig godt i mod mig. Beilari er et albergue med en meget hyggelig stemning. Der blev serveret fælles aftensmad. Jeg var – ikke overraskende – den eneste dansker. Resten af selskabet bestod af 6 franskmænd og 2 spanske mænd. Det var svært at være med i samtalen omkring bordet, trods Joseph’s forsøg på løbende at oversætte til både engelsk og spansk. Jeg delte sovesal med de 2 spanske mænd, jeg sov fantastisk trods kæmpe sommerfugle i maven.

En spændt og forventningsfuld pilgrim i Saint Jean Pied de Port

Saint Jean Pied de Port er en hyggelig by, der udelukkende lever af pilgrimme og turister. Der var – til trods for corona – mange mennesker. Byen emmer af liv og ligger meget naturskønt placeret. Jeg gik en tur op til den gamle borg, en tur der kan anbefales, hvis du har tiden til det.

Lidt praktisk information
Hotel Celtic bedømmelse; Fint hotel til prisen – god beliggenhed. ******

(Hvis du vil læser mere om hotellet, så klik her).

Albergue Beilari bedømmelse; Super godt albergue. Gode soverum, god plads, mulighed for at vaske tøj. Aftensmad. Der kunne bestilles madpakke til næste dags vandring. Meget imødekommende og venlig værk. ******
Mere om Albergue Beilari her

Billetter til tog og bus bookede og betalte jeg gennem en app der hedder trainline. Den fungerer virkelig godt og giver nemt et overblik over hvilke muligheder du har.

Total Page Visits: 328 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *