#43 – Mr. Musicman….

nov 1, 2020 Tankerne, Vandreturene

Allerede her på 2. dagen er der ansigter man kender. Jeg får en god fornemmelse for, hvad det er, der trækker så mange mennesker ud på disse lange vandringer. Der er selvfølgelig dem, der vælger at gå af religiøse grunde og så er der alle os andre, der går af dybt personlige grunde. Der er folk hvor kemien opstår med det samme, og så er der dem, man for enhver pris vil undgå. For eksempel Mr. Musikman…

De ikoniske sten

Kom afsted fra Roncesvalles lidt sent. Jeg spiste den bestilte morgenmad i selskab med Joe. Vi snakkede lystigt og fulgtes fra herberget. Vi huskede heldigvis at tanke vand inden vi gik. Det var en super varm dag. Joe gik hurtigt, så det varede ikke længe inden vi tog afsked og jeg gik alene. Det nyder jeg, at vandre alene. Det gode er, at man til enhver tid, kan få selskab, hvis man ønsker det. På et tidspunkt går jeg gennem en lille landsby. Pilene på vejen peger til højre, det havde Joe ikke set, heldigvis var han ikke længere foran end at jeg fik ham råbt op og guidet rette vej. I løbet af dagen kommer jeg forbi forskellige barer, hvor det er muligt at købe kaffe og cola. Her er en god stemning og pilgrimme bliver budt velkommen af andre pilgrimme. Snakken går og der spørges med ægte interesse. Det er interessant, for det er ikke det, der opleves hjemme. Her møder jeg for første gang Marie og Jack. Hun er fra Danmark og han er fra England.

Marta og jeg

Efter en skøn tur gennem skov mødte jeg Marta. Hun går langsomt, men det passede mig godt i dag. Vi fulgtes ad resten af dagen. Det var en udfordrende tur med en svær nedstigning på løse sten. Marta er en skøn kvinde og trods sprogbarriere blev der grint meget. Vi talte sammen på en skøn blanding af engelsk, spansk, fransk og italiensk. På et tidspunkt passerer vi en flok spanske mænd. Den ene har en bluetooth højttaler hængede fra rygsækken, og den spiller højt musik. Der skal være plads til alle, men i min optik, kan man godt tage hensyn og bruge headset.

Kønt eller ej – det er da lidt sjovt

Dagens mål var Zubiri. Igen booket overnatningen i forvejen. Zubiri er en lille by. Inden jeg gik ud for at spise, skulle jeg have styr på mit vasketøj. Det blev så første gang, jeg vaskede tøj i hånden. Det er en smule bøvlet, især hvis jeg ankommer sent til overnatningssteder er det svært at få det tørt til dagen efter. Vasket blev det og heldigvis skinnede solen, så det nåede også at tørre. Jeg skulle dele værelse med Joe, så det var hyggeligt. Marta gik videre og vi aftalte, at mødes i Pamplona den næste dag. Grundet corona var der kun en restaurant åbent. Kvaliteten her var virkelig ringe. Jeg bestilte en pizza, det var en pap-pizza, serveret på en pap-tallerken. Heldigvis var der en snack-maskine så jeg fik provianteret lidt. Maria og Jack var her også og vi fik snakket lidt. De havde også møde Mr. Musicman – og var lige så træt af ham som jeg var.

Kåd leg

Da jeg endte dagen i min seng kunne jeg godt mærke mine ben og mine fødder. De var trætte men samtidig synes jeg, at min krop klarede strabadserne bedre end forventet. Maden hernede er billig, det er meget fair priser, når du går ind på en bar og bestiller frokost, kaffe, cola eller hvad du nu lige har behov for. Dog skal man være indstillet på, at betale overpris for alt i en foodtruck. En foodtruck er en vogn der holder ude midt i intetheden. De har kolde drikkevarer, chips, frugt og slik. De kan virkelig være tiltrængte, når man kommer op af en stejl bakke i 30 graders varme, og så betaler jeg altså glad og gerne det dobbelte for en kold cola

Bedømmelse af Segunda Albergue i Zubiri; Fint nyt albergue. Noget upersonlig. Ikke noget vaskerum, mit tøj blev vasket i håndvasken på personaletoilettet. Lækkert badeværelse med brusekabine og masser af plads. Der var rent og pænt. ******
Læs mere om Segunda Albergue her 

Total Page Visits: 40 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *