#46 – ÅH….kay

nov 2, 2020 Vandreturene

På Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port får man udleveret en oversigt over de forskellige etaper hvor højdemetrene er angivet – Jeg er sikker på de lyver…. Dagens etape bød på de vildeste bakker – og det fremgik ikke helt af oversigten

Smukke omgivelser

Naturen er stadig fantastisk – selvom det var en mega hård start på dagen i dag. Jeg kom tidligt afsted og måtte igen finde pandelampen frem. Der er virkelig mørkt ude i det rene ingenting. Jeg gik alene hele dagen – hvilket nok var meget fint. Jeg var maks presset i dag. Bakkerne tog lige så stille og roligt både energi og overskud ud af mig. Måske var det et tegn på fysisk træthed, der viste sig nu. Jeg pustede og stønnede og måtte holde virkelig mange pauser. Hver gang jeg skulle overbevise mig selv om, at jeg godt kunne fortsætte brugte jeg ordet okay…. Det kan siges på virkelig mange måder og med mange forskellige betoninger. Til sidst havde jeg sagt det så tit, at jeg forbød mig selv at bruge det mere.

Turen til Estella var heldigvis relativ kort, og trods en brændende sol og en del selv ynk nød jeg alligevel dagen. Første kaffestop blev efter 14 km. I min rygsæk lå der nu altid “emergency” croissanter. Små enkelt indpakkede croissanter, som kunne stille den værste sult, hvis ikke der dukkede morgenmad op i tide. På den måde undgik jeg flere Oreos måltider. På baren sad det faste slæng. Nu kan jeg mærke, at jeg er en del af den gruppe, det er superhyggeligt lige at sidde sammen 10 minutter. I dag var der både Maria og Jack, 2 spanske piger (Monica og “veninden”), Julian og Joe.

Historien om Monica og “veninden” er faktisk lidt trist. Monica havde besluttet sig for at gå Caminoen alene, hun ville selvfølgelig møde andre mennesker undervejs og var også indstillet på dette. Allerede i Saint Jean Pied de Port møder hun denne anden unge pige. Hun hægter sig på, og følger efter Monica flere dage. Monica forsøger på pæneste vis, at forklare, at hun ikke var interesseret i, at følges fra morgen til aften med denne unge pige, der var meget lidt talende. De blev placeret i samme sovesal hver aften, Den unge pige var klar til afgang uanset tidspunkt, kort sagt, blev det rigtig svært for Monica, at få den Camino hun havde ønsket sig. Jeg ved desværre ikke hvordan det hele endte, men fik senere fortalt, at den unge pige, var blevet set i Santiago med en anden gruppe.

Estella dukkede op i horisonten omkring kl. 13. Det var skønt at være tidligt i mål, der kunne jeg nå både vasketøj og en middagslur. Marta dukkede op senere. Denne aften ville blive den sidste vi havde sammen, da Marta kun havde 4 uger til hele caminoen. Det betød, at hun skulle gå meget længere distancer dagligt end mig. Det har været et fantastisk bekendtskab med Marta, trods sprogproblemer og svær kommunikation har vi virkelig hygget os. I byen mødte jeg Joe. Han var ked af kun at have 2 dage tilbage. Det kunne jeg godt forstå, for jeg kunne mærke, jeg var glad for, at det ikke var mig der skulle hjem allerede. Da jeg lå i min seng, kunne jeg også mærke spændingen over, hvad morgendagen bringer af nye bekendtskaber.
Min bedømmelse af Hostel Alda, Estella; Stort sted, pænt og rent, gode faciliteter. Beliggenheden er rigtig god. Lidt upersonligt. ******
Læs mere om Alda her

Total Page Visits: 84 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *