#51 – Reddet af min Ninja

nov 5, 2020 Vandreturene

At starte ud i mørket medfører en vis risiko for at overse noget. Det skete idag. Afsted inden solopgang og det var bare koldt i dag. Jeg havde ingen jakke, for den havde jeg jo ret optimistisk sendt hjem i Logrono. Så der gik jeg, med bøjet hoved og pandelampe. Der gik en pilgrim bag mig, hvilket faktisk var rart nok, så var jeg da ikke helt alene. Vi kommer ud af byen og går ud af grusvejen – længe. Jeg begynder at undre mig over, at der ikke er nogle gule pile….

Imponerende syn når solen står op

Jeg vælger at stoppe op og konsultere min Ninja. Han viser mig, at jeg er gået for langt. Landevejen skulle være krydset omkring 500 meter tidligere. Altså måtte jeg vende om. Til min med-pilgrim kunne jeg bare sige, at vi var gået forkert. Han tog også mobilen op af lommen, og sagde mange ting på spansk. Vi vendte om, her mødte vi Pablo, som også havde retning den gale vej. Han talte engelsk og ved fælles hjælp kom vi på ret kurs.

Pablo og jeg fulgtes den første times tid, vi havde en god snak om kulturen i Danmark og kulturen i Spanien. Pablo var 34 år og havde arbejdet 60-65 timer om året for sin far. Hans mor havde fået konstateret Alzheimers og Pablo havde det svært med dette. Han havde en følelse af, ikke at slå til, i forhold til plejen og omsorgen af hende. Så han sagde op og havde gået i 17 dage da jeg mødte ham. Pablo ville langt i dag, så han fortsatte da jeg stoppede for morgenmad.

Pablo og en lokal håndværker ved kaffe/mad bilen

Ellers synes jeg, dagens distance var lidt kedelig. Jeg gik på en sti lige ved siden af en ret trafikeret landevej det meste af dagen. Jeg fik et par buen Camino hilsner med hornet fra enkelte biler og på et tidspunkt passerer en varevogn mig på den sti jeg går på. Ud af vinduet rakte chaufføren mig en flaske iskoldt vand. Det var en reklamegave for et hostel i Belorado. Og når man vandrer siger man aldrig nej tak til koldt vand. Jeg er tidligt på Albergue de Perigrinos og en skøn overraskelse ventede mig, Maria og Jack var også booket ind her. Nu kunne jeg få lagt mine strømper sammen. De var våde i morges da jeg forlod Santo Domingo og blev derfor hængt på rygsækken for at tørre.

Klemmer er en god ting

På alberguet er der restaurant og de serverer en fremragende menu, til absolut rimelige priser. Jeg spiser sammen med Maria og Jack, vi hygger os maks og lige inden maden bliver serveret får vi besøg af den største græshoppe jeg nogensinde har set.

Bedømmelse af Albergue de Peregrino i Belorado: Et fantastisk sted med pool og restaurant. Billig overnatning selvom jeg bookede en seng på et firemands rum. Jeg var heldig og havde hele rummet for mig selv.
Restauranten tilbyder en bred menu til meget rimelige priser. Pænt og rent og gode faciliteter. ******
Læs mere her.

Total Page Visits: 16 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *