#52 – The Poo man….

nov 5, 2020 Tankerne, Vandreturene

En del af Camino livet er jo, at man møder mennesker, man aldrig ville have haft kontakt til, hvis man mødte dem andre steder. Man møder også mennesker, man aldrig ville ønske at skulle have kontakt med – men som man så deler værelse med. Jeg delte værelse med The Poo man i San Juan de Ortega

Her er plads til alle

Turen i dag var på omkring 25 km, jeg besluttede at droppe morgenmaden på Alberguet, da de først startede servering kl. 8, det syntes jeg ville give mig for sen en afgang. Det var måske en dum beslutning for jeg mødte først en bar der var åben, da jeg var halvvejs. Morgenmaden kom derfor til at bestå af “emergency” croissanter og majskiks. Turen i dag var fin, et par enkelte hårde bakker, men bjergene var lagt bag mig for denne omgang. Mesetaen ventede om et par dage, og det var jeg spændt på.

Gadekunst i Belorado

Til en begyndelse gik jeg langs landevejen og havde for første gang musik i ørerne. Det giver automatisk mig god energi. Jeg gik alene i dag og tempoet var rigtig fint. Som de andre dage, var det ikke de dybe tanker der fyldte, jeg satte bare den ene fod foran den anden. Forskellen var måske, at jeg i dag ikke havde den der snert af dårlig samvittighed over at forlade dem derhjemme – men jeg savnede dem. Temperaturen var ikke længere så høj og det blæste en del. Heldigt at storbyen Burgos kun lå en enkelt dag væk. Det var nødvendigt at få suppleret garderoben.

Min booking for dagen var på det sjoveste lille albergue, der hedder El Descanso de Juan. Jeg ankom tidligt og fik lidt mad og en kold cola. Maria og Jack ankom noget senere, og Jack bar begge deres rygsække. Det viste sig, at Maria havde forstrukket noget i den ene balle. Jeg udlånte selvfølgelig min mirakel salve mod inflation. Dette fik vi grint en del af sidenhen. Jeg mødte også Natalia igen, hun havde haft en hviledag i Narjera, hvor hendes kæreste mødtes med hende, de skulle gå den sidste uge sammen. Det var skønt at se hende igen.

Byen San Juan de Ortega var en lille flække. Super hyggelig med 2 hostels til pilgrimme og en stor kirke. Der var ikke meget at se, og jeg spiste min aftensmad på det andet hostel i byen, da deres menu kort rummede en lille smule mere end pap-pizza. På mit albergue havde jeg fået en seng på første sal, jeg skulle dele et meget lille værelse med en midaldrende spansk mand der hed Miguel. han var flink nok, dog var der et par vaner, jeg næsten ikke kunne have med at gøre. For det første var han storsnorkende, for det andet gik han på toilettet for åben dør. Både når han skulle det ene og det andet. Miguel ville gerne snakke og fik fortalt mig, at han havde diabetes og viste mig hele hans medicinlager. Han lavede en lille dans for mig. hvor han brugte medicinæskerne som rasleæg. Min nattesøvn var ikke fantastisk, hovedpuden var lige så hård som sten, så jeg lå med hovedet på mit tøj til næste dag og fødderne på puden. Jeg mødte canadiske Jennifer og hendes følgesvend. De virkede ikke specielt interesseret i at tale med nogen. 
Bedømmelse af Albergue El descanso; Lille albergue, meget imødekommende personale. Virkelig små værelser, med bad og toilet. Dog uden lås på nogle af delene. Ingen vaskemuligheder og ingen mulighed for at købe ordenligt mad. ******
Læs mere her

Total Page Visits: 16 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *