#54 – Hvor er taskens ejer?

nov 5, 2020 Tankerne, Vandreturene

Man kan gå Caminoen på mange måder. Nogle etape inddeler den og går den af flere omgange, andre tager hele turen i et stræk, nogen bruger cykler eller heste, andre vælger at lade deres rygsække transportere fra albergue til albergue. The Poo Man fik transporteret hans taske…

Turen ud af Burgos gik fint, fra morgenstunden virkede det som om, jeg havde væske i mit højre knæ. Heldigvis var det en kort dag, så jeg var fortrøstningsfuld. Efter 3 km steg mit højre knæ af. Det gjorde afsindigt ondt på indersiden af knæet og trak op i låret. Mit stædighedsgen poppede op igen. Det drejede sig kun om et par og tyve kilometre, og selvfølgelig kunne jeg klare det. Etapen var nem at gå og jeg humpede derud af. På et tidspunkt passerer en ambulance mig på en øde grusvej. Den kommer retur igen efter en halvtimes tid. Jeg kan huske jeg tænkte, bare det ikke er alvorligt.

Endnu et ikonisk landmark blev paceret

Cirka halvvejs måtte jeg stoppe og siddende på et autoværn tape mit knæ op. Dagens tur var lidt kedelig, det er det som regel når turen går ud af store byer. Jeg skulle have sovet i Hontanas, men der kunne jeg ikke booke overnatning, og det var heldigt nok, ellers havde jeg haft 10 km længere at gå. Det ville mit knæ være træt af. Der er mange hostels i de små landsbyer var lukkede grundet corona, og jeg måtte ændre planer. Det kostede så en hviledag, men gav til gengæld nogle korte dage. Mesetaen startede i dag, og jeg var vild med den. Der har været mange, der har fortalt mig, at de hadede mesetaen. Jeg syntes den var fantastisk. Derude i intetheden var jeg for alvor bare mig, helt alene og lille bitte i den store verden. Jeg elskede det. Det blæste helt vanvittigt i dag, heldigvis virkede min nye windbreaker so den skulle og jeg kunne sagtens holde varmen

Undervejs mødte jeg en ældre spansk mand. Han talte en smule engelsk og vi fulgtes af et stykke tid. Det var anden gang, han gik Caminoen. Denne gang var hans kone med i bil. Hun kørte fra sted til sted og havde hans rygsæk med. Ved dagens ende delte de en flaske vin og kørte måske ud og så nogle kulturelle steder. Jeg blev helt glad i hjertet over hans historie. Naturen imponerede mig stadig, på et tidspunkt kiggede jeg op og så 10-12 ørne svæve omkring over mit hovedet. At kigge ud over landskabet og næsten ikke kunne se horisonten er også imponerende.

Overnatningen i Hornillos var booket på Hostel Meeting Point. Da jeg ankom var det første jeg så, The Poo Mans taske. Jeg blev træt bare ved tanken. Maria og Jack blev indlogeret på samme værelse som jeg. Jennifer fra Canada og Paula fra Finland kom også. Vi jokede lidt med The Poo Man. Jack fandt siden ud af, at den ambulance jeg havde set, havde været ude for at hente The Poo Man, det var nu synd for ham.

The Camino provides siges der. Jennifer var fysioterapeut og tjekkede mit knæ. Hun mente, at smerterne kom fra muskler der ikke blev strukket ud. Det havde hun ret i, jeg havde ikke strukket ud en eneste gang på turen. Det startede jeg så på nu. jeg kunne godt mærke, at mine muskler trængte til det, da jeg først kom igang.

Bedømmelse af Albergue Meeting Point; Meget hyggeligt sted, gode soverum, gode faciliteter. Hostelario lavede 3 retters menu til os, det smagte fantastisk. lille have hvor man kunne sidde og nyde en øl. Mulighed for morgenmad. ******
Læs mere her

Total Page Visits: 24 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *