#64 – Når stenene ruller

nov 6, 2020 Vandreturene

Efter Mesetaen kommer bjergene. Dagens tur bød på opstigninger og en øget forventning om flere fantastiske udsiger. Endnu engang blev jeg udfordret på min fysik – og det gjorde godt for min mentale tilstand. Jeg havde godt af også at skulle bruge hovedet

At få lov til at opleve dette næsten hver morgen i 5 uger var fantastisk

Dagen viste sig at blive over niveau. Jeg nød det hele. Smuk og afvekslende natur, ingen stormvejr. kun blæst. Da jeg forlod Astorga her til morgen mødte jeg en ung mand, der lignede en, der havde store smerter i benene. Han var iført helt nye addidas sko og kunne næsten ikke gå. Jeg spørger ham, om han er okay, han svarer mig, temmelig afmålt, at han har det fint tak. Okay, jeg valgte at ønske ham Buen Camino og fortsatte alene. Turen blev udfordrende med klippestykker og rullesten, jeg nød det helt vildt. Den unge spanioler var dagen igennem umiddelbart i nærheden af mig. Det skulle vise sig, at vi ville blive ganske gode venner. Årsdagen for min fars død var i dag. Og der blev tænkt en masse tanker. Jeg var ikke trist, mere reflekterende. Historien i dette er, at jeg først fik kontakt til ham, da jeg selv var voksen og havde fået børn. Tankerne i dag handlede meget om, hvorvidt mit liv ville have været anderledes hvis han havde været i mit liv, gennem min opvækst.

Efter en forholdsvis hård tur tog jeg frokosten på en bar i udkanten af en lille by. Da jeg kommer til baren sidder den unge spanioler der. Han præsenterer sig som Javier. Vi spiste frokost sammen og han fortalte, at han havde startet hans camino i Leon, og at han nu havde voldsomme smerter i benene. Vi talte lidt om, at vi alle havde været der, hvor han var nu, og vigtigheden af, at holde pauser og spise ordentligt. Javier havde ikke trænet op til at gå. Han var nærmest flygtet ud af Madrid lige før en lock-down og havde kastet sig ud i dette projekt. Den eneste han havde forberedt var de nye sko. Daniel og Sabrina støder til og vi hygger os.

Vi endte alle sammen op på samme hostel i dag. Jeg delte et dobbeltværelse med Sabrina og vi havde eget bad og toilet. Totalt luksus, nærmest “private room” men uden mer-pris. Aftensmaden spiste vi sammen og vi havde en enorm hyggelig aften. God mad, god vin og godt selskab. Javier spillede guitar for os – kort sagt, en af de bedste aftener indtil videre.
Min bedømmelse af Albergue de Covento: Et super sted. Gode faciliteter, vaskemaskine og tørretumbler, restaurant der serverer morgenmad, smuk beliggenhed, hjælpsomt personale.******
Læs mere her

Total Page Visits: 48 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *