#66 – Var jeg blevet en camino-mor?

nov 6, 2020 Tankerne, Vandreturene

At pakke tøj til Caminoen var ikke umiddelbart et problem. Det var før, jeg blev klar over, hvor store temperatursvingninger der kom. For 3 dage siden var jeg iført vinterjakke og uldstrømper som luffer, i dag gik jeg i shorts og t-shirt

Under 200 km tilbage – det er lidt svært at forstå

Vandringen var nem i dag – det gik mest ligeud. Her var igen ubeskriveligt smukt. Naturen var mere grøn, det var tydeligt at se, at jeg nærmede mig Galicien. Tankerne i dag kredsede omkring den lethed, jeg følte i mit system. Livet var simpelt her. Stod op om morgenen. Gik fra A til B. Sov. Gentog proceduren igen. Det var virkelig godt for min mentale sundhed. Jeg skulle ikke forholde mig til noget som helst, udover min mad. Jeg mødte Javier ved en bar i en lille by. Han havde voldsomme smerter i knæet. Sportstape var løsningen på det problem. Med hjælp fra Alix fik vi bundet hans knæ op. Javier var utrolig taknemmelig. Det endte med, at han gav frokosten, da han mente, at jeg havde hjulpet ham så meget, siden vi mødtes, at han nok havde givet op, hvis det ikke var for mig. Den opfattelse havde jeg nu ikke. Efterfølgende tænkte jeg lidt over det. Jeg var måske nok alligevel blevet denne her Camino-mor, der hjalp alle omkring mig. Forskellen fra derhjemme var bare, at her gjorde jeg det, fordi jeg havde lyst og ikke fordi nogen forventede det af mig.

Villafranca var en meget charmerende by. Der var et stort torv fyldt med restauranter og jeg endte dagen med at sidde der i flere timer. Først drak jeg øl med Javier, så kom Daniel og drak øl med os. Derefter Sabrina og Alix, de havde en ung spanioler med der hed Manuel. Han talte kun spansk. På et tidspunkt skulle jeg lige have handlet lidt ind og hævet lidt flere penge. Da jeg kom retur til bordet sad der en kvinde fra Slovenien. Hun var meget frembrusende og fortalte vidt og bredt om hendes overbelastninger. Hun tog frit fra vi andres mad/snacks øl og vin. Hun betalte ikke for noget. Kvinden virkede beruset, på et tidspunkt ville hun gerne have gang i noget fællessang. Det var der dog ikke rigtig andre der var interesseret i.

Igen overnattede vi alle sammen på samme Albergue. Det hed La Piedra og min bedømmelse af det; Fint sted, gode faciliteter. Vi havde den øverste etage, og det trak ned, at der ikke var en dør, vi havde direkte adgang til trappen og kunne høre alle der bevægede sig i huset. ******
Læs mere her

Total Page Visits: 24 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *