#70 – kun 100 km tilbage

nov 7, 2020 Tankerne, Vandreturene

Caminoen nærmer sig slutningen. Det havde min hjerne svært ved at forholde sig til. I Sarria er der mange såkaldte weekend-pilgrimme. Hvis man går de sidste 100 km kan man få sit compostella. Det bar resten af turen helt klart præg af. Vi gamle garvede skulle vænne os til, at vi nu skulle stå i kø efter vores kaffe.

For første gang på turen fik jeg en fornemmelse af kedsomhed. Ruten var nem og uden de store udsving i naturen. Det gav mig tid til at tænke over næste vandreprojekt. For det bliver helt klar et næste. Tankerne kredsede omkring lysten til at tage mand og børn med. Jeg havde haft så mange fantastiske oplevelse, at der opstod en trang til at dele med de vigtigste. Flokken havde aftalt at mødes ved 100 km. stenen. Den var ikonisk og et meget visuelt varsel om, at det hele nærmede sig slutningen.

4 stolte pilgrimme – Daniel, mig, Sabrina og Javier

Noget der afveg fra de andre dage var de mange andre pilgrimme. Der var pludselig mange mennesker i barerne rundt omkring. De duftede godt og havde rent nyt tøj på. Der gik det op for mig, hvor slidt jeg egentlig måtte være nu. Jeg fik talt med nogle stykker af “de nye”. Især en spansk mand, var imponeret over, at jeg havde gået så langt. Han sagde begejstret til mig; Så har du gået i 30 dage nu…. Ja, det havde jeg faktisk. At passere 100 km stenen var skelsættende. Jeg havde nu gået over 700 km. Det var noget af en præstation. Stoltheden og taknemmeligheden poppede op igen.

Portomarin var efter min mening, en lidt kedelig by. Vi endte med at være en ordentlig flok til aftensmad. Tilbage på sovesal på Hostal Casona de Ponte. Min bedømmelse af dagens logi; Fint sted med udmærkede faciliteter. Store sovesale og en ret løs holdning til Corona restriktionerne. Bad i kælderen. ******
Læs mere her

Total Page Visits: 96 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *