#71 – Kommer jeg nogensinde hjem igen?

nov 7, 2020 Tankerne, Vandreturene

I dag startede rygterne om, at Santiago de Compostela ville lukke ned grundet lock-down forskellige steder i Spanien. Selvom jeg virkelig nød at være afsted kunne jeg godt mærke panikken dukke op. Hvordan i alverden skulle jeg så komme hjem?

Startede op i mørke kl 7. Stien førte op igennem en mørk skov. Trods pandelampe var der virkelig mørtk. Jeg gik der helt alene og for første gang var jeg en lille smule utryg. Heldigvis dukkede Manuel op, og vi fulgtes et stykke tid. Igen en dag, hvor stien var lidt kedelig, men jeg var selvfølgelig også blevet forkælet med ekstraordinære udsiger hele vejen indtil nu. Eftermiddagen bød på regnvejr, heldigvis var det ikke særlig tit jeg var ude for det..

Jeg bookede min flybillet hjem. Det krævede at jeg skulle med bus til Porto i Portugal og herfra til Tyskland, skifte fly til Danmark. Til gengæld landede jeg i Billund og ikke København som den første plan var. Humøret har været trist i dag. Måske en kombination af dårligt vejr, kedelig sti, og den nærmende afslutning.

Dagens logi lignede et rumskib. Fordelen var, at der var forhæng for hver seng, så slap jeg for at hænge mit håndklæde for. Vi spiste på et meget lokalt sted, hvor alle pigrimme åbenbart kom. Stuvende fuldt hus, maden var middelmådig men billig. Om aftenen sad jeg sammen med Alix, Daniel og Sabrina og drak rødvin i fællesstuen. Det var virkelig hyggeligt.
Min bedømmelse af Albergue Zendoira; Pænt og rent, ikke meget sjæl. fraværende personale. ******
Læs mere her,

Total Page Visits: 33 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *