Sidste nat på Albergue – i morgen hotel i Santiago. Surrealisisk, tiden var forsvundet. Samtidig ville hele mit system rigtig gerne hjem. Jeg savnede min familie helt ekstremt.

I dag blev jeg for alvor ramt af mit eventyr. Hjernen kørte på fuld speed. Stolthed, tristhed, glæde, ydmyghed, savn, forventning, afsavn – kort sagt alle følelser var i spil. Vejret passede til humøret, jeg var ret spændt på, hvordan jeg ville reagere når jeg stod på pladsen foran katedralen om et døgns tid. Maria og Jack var stadig i Santiago og ville tage imod mig på pladsen. Det glædede jeg mig helt vildt til. Det føltes som evigheder siden jeg så dem sidst. På en eller anden måde var dagen i dag, en dag der bare skulle overstås og samtidig en dag, jeg ikke havde lyst til skulle slutte.

Det sidste albergue blev Albergue O Trisquel. Min bedømmelse; Rigtig fint sted, stort og ikke så personligt. Gode faciliteter. ******
Læs mere her