Følg mig, når jeg træner til at gå hele Camino Frances
Corona og Camino er to ord, der umiddelbart ikke er i harmoni med hinanden. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg har været rigtig meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle afsted eller ej. Der har været rigtig mange tanker for og imod, overvejelser omkring muligheden for at kunne gøre det senere, tanker omkring risici og forbehold. Spørgsmål omkring mulighederne hvis jeg tager afsted, spørgsmål om mulighederne hvis jeg ikke tager afsted. Nu er beslutningen truffet…
Det er længe siden jeg sidst har lavet et indlæg. Tiden går stærkt, og jeg har prioriteret andre ting her hen over sommeren. Derfor er det nu blevet tid til en opdatering. Det nye job har kastet rigtig mange timer efter mig og jeg har holdt en enkelt uges ferie med familien i det Nordjyske. Coronaen trives desværre stadig i bedste velgående, hvilket endnu engang fører til spekulationer om min Camino i næste måned…….
Som beskrevet i mit tidligere indlæg, så tilbragte jeg natten i Mosehuset i Pandrup. Meget idyllisk sted hvor der var masser af ro og muligheden for at være ude på den overdækkede træterrase. Jeg fik serveret en skøn morgenmad og er helt klar på den sidste dag på Hærvejen i denne omgang
Uanset hvor sort tingene kan se ud, så er det vigtigt altid at bevare håbet. Og gudskelov er jeg sådan indrettet. Tingene har set lidt håbløse ud her på flere parametre. Corona krisen har lukket grænser, så min planlagte Caminotur var stort set opgivet, arbejdsløs og jobsøgende stadig med håbet om min tur til september virkede heller ikke helt som en mulighed. Et låst bækken der kostede mange smerter og en hel formue hos kiropraktoren, gjorde at min Hærvejs-tur blev rykket. Håbet lurede dog heldigvis altid i mit baghovede. Og nu ser det ud til, at det hele lykkes alligevel
Sidste vandredag på denne ret fortryllende tur. Kroppen har holdt, humøret har generelt været højt og vejret intet mindre end fantastisk. Det blev 4 dage, hvor jeg fik prøvet alt det af, jeg gerne ville. 4 dage, hvor jeg udelukkende var i mit eget selskab, 4 dage hvor der ikke var nogen at spørge til råds og 4 dage, hvor jeg for alvor blev bidt af det at vandre. Læs med her og få min samlede bedømmelse af Gendarmstien
