#74 – Santiago… I made it….
Så sluttede det. Jeg stod på pladsen midt på eftermiddagen. Efter 800 km i mine vandresko. Jeg havde gået tværs over Spanien. Mit mål var nået. Jeg gjorde det – selv, og jeg gjorde det for min skyld

Så sluttede det. Jeg stod på pladsen midt på eftermiddagen. Efter 800 km i mine vandresko. Jeg havde gået tværs over Spanien. Mit mål var nået. Jeg gjorde det – selv, og jeg gjorde det for min skyld
Sidste nat på Albergue – i morgen hotel i Santiago. Surrealisisk, tiden var forsvundet. Samtidig ville hele mit system rigtig gerne hjem. Jeg savnede min familie helt ekstremt.
I dag startede rygterne om, at Santiago de Compostela ville lukke ned grundet lock-down forskellige steder i Spanien. Selvom jeg virkelig nød at være afsted kunne jeg godt mærke panikken dukke op. Hvordan i alverden skulle jeg så komme hjem?
Caminoen nærmer sig slutningen. Det havde min hjerne svært ved at forholde sig til. I Sarria er der mange såkaldte weekend-pilgrimme. Hvis man går de sidste 100 km kan man få sit compostella. Det bar resten af turen helt klart præg af. Vi gamle garvede skulle vænne os til, at vi nu skulle stå i kø efter vores kaffe.
Er tegn på en virkelig langsom pilgrim. Store smerter i knæet gjorde, at jeg var virkelig langsom i dag. Det var sådan set okay, for jeg havde aldrig i mit liv gået i så smukke omgivelser. O’Cebreio blev det smukkeste sted på hele min camino