Følg mig, når jeg træner til at gå de rigtig lange ture
Allerede her på 2. dagen er der ansigter man kender. Jeg får en god fornemmelse for, hvad det er, der trækker så mange mennesker ud på disse lange vandringer. Der er selvfølgelig dem, der vælger at gå af religiøse grunde og så er der alle os andre, der går af dybt personlige grunde. Der er folk hvor kemien opstår med det samme, og så er der dem, man for enhver pris vil undgå. For eksempel Mr. Musikman…
Efter en overraskende god nats søvn oprandt endelig dagen, hvor jeg startede på min over 800 kilometre lange vandring. Vejret var lidt gråt og trist. Jeg kunne mærke skuffelsen over, at skulle krydse Pyrenæerne i gråvejr. Hvad nu med alle mine fantastiske udsigter, fik jeg set alle de vilde heste og fik jeg fornemmelsen af, at være på toppen af verden? Ja, det gjorde jeg heldigvis – og jeg blev faktisk også taknemlig over gråvejret.
Søndag gik turen endnu engang til Bygholm Enge. Denne gang med start fra matriklen herhjemme. Vejret var temmelig blandet, men ud skulle jeg. Jeg manglede en lang tur, da sidste weekend blev brugt i Portugal. Det blev en tur, der ikke bliver glemt lige med det samme…. Af flere årsager.
