Følg mig, når jeg træner til at gå hele Camino Frances
I morgen starter eventyret. I morgen flyver jeg til Paris. Helt alene. I morgen tager jeg hul på det eventyr, jeg har planlagt over de sidste mange måneder. I morgen bliver det virkelighed. Jeg er spændt, nervøs og forventningsfuld. I morgen er det alvor.
Som beskrevet i mit tidligere indlæg, så tilbragte jeg natten i Mosehuset i Pandrup. Meget idyllisk sted hvor der var masser af ro og muligheden for at være ude på den overdækkede træterrase. Jeg fik serveret en skøn morgenmad og er helt klar på den sidste dag på Hærvejen i denne omgang
Endelig kom jeg afsted og fik påbegyndt min hærvejsmarch. 4 dage blev det til i denne omgang. Det bliver nok også den sidste lange tur inden Caminoen skydes igang til september. Mandag den 15. juni tog jeg toget fra Horsens til Hirtshals. Og så var jeg igang. Samtidig ramte jeg også den første rigtige sommer-uge i Danmark, og blev noget udfordret af varmen.
Uanset hvor sort tingene kan se ud, så er det vigtigt altid at bevare håbet. Og gudskelov er jeg sådan indrettet. Tingene har set lidt håbløse ud her på flere parametre. Corona krisen har lukket grænser, så min planlagte Caminotur var stort set opgivet, arbejdsløs og jobsøgende stadig med håbet om min tur til september virkede heller ikke helt som en mulighed. Et låst bækken der kostede mange smerter og en hel formue hos kiropraktoren, gjorde at min Hærvejs-tur blev rykket. Håbet lurede dog heldigvis altid i mit baghovede. Og nu ser det ud til, at det hele lykkes alligevel
Fornemmelsen af, at modtage en fyreseddel er lidt ubeskrivelig. Det job, jeg lige er blevet opsagt fra, har helt sikkert været mit favoritjob. Jeg er blevet fritstillet, så det betød, at jeg måtte rundt til alle de fantastiske unge mennesker og sige farvel. Puha… Det trak vand i øjnene. Årsagen til fyringen er noget så kedsommeligt som økonomi og manglende indskrivninger. Forståelsen for, at der ikke er økonomi til at beholde alle ansatte har jeg, men det gør det ikke mindre trist. Nu står jeg så registreret som arbejdsløs, og alle der følger en smule med, ved godt, at det ikke bliver helt vildt nemt at finde noget andet. Måske er det nu, tiden er til at skifte spor. Spørgsmålet er så bare, hvad jeg har lyst til at skifte til…..
