Følg mig, når jeg træner til at gå hele Camino Frances
Caminoen nærmer sig slutningen. Det havde min hjerne svært ved at forholde sig til. I Sarria er der mange såkaldte weekend-pilgrimme. Hvis man går de sidste 100 km kan man få sit compostella. Det bar resten af turen helt klart præg af. Vi gamle garvede skulle vænne os til, at vi nu skulle stå i kø efter vores kaffe.
Caminoen går gennem flere regioner og den slutter i Galicien. Hjemmefra var min opfattelse, at det ville vare for evigt inden jeg nåede den. Tiden er fløjet afsted og i dag gik jeg ind i den sidste region på mit eventyr. Om 8 dage er det hele slut.
At pakke tøj til Caminoen var ikke umiddelbart et problem. Det var før, jeg blev klar over, hvor store temperatursvingninger der kom. For 3 dage siden var jeg iført vinterjakke og uldstrømper som luffer, i dag gik jeg i shorts og t-shirt
Efter Mesetaen kommer bjergene. Dagens tur bød på opstigninger og en øget forventning om flere fantastiske udsiger. Endnu engang blev jeg udfordret på min fysik – og det gjorde godt for min mentale tilstand. Jeg havde godt af også at skulle bruge hovedet
Alle dage på Caminoen var ikke fantastiske og skelsættende. Der var bestemt også dage, hvor jeg bare ventede på at nå i mål. Dage hvor alt lignede hinanden og hvor jeg faktisk ikke rigtig gad mere.
At gå til Bercianos del Real Camino var den kedeligste tur indtil nu. Ruten var en sti ved landevejen hele dagen. Maria og Jack tog bussen til Leon så jeg var overladt til mig selv igen. Min Camino familie havde efterladt mig… Måske var det årsagen til, at jeg savnede min flok hjemme i Danmark i dag. Savnet påvirkede helt klar humøret – og jeg var småsur det meste af dagen. Alt irriterede mig, og jeg kunne konstatere, at jeg var over halvvejs nu. Der var en del tanker omkring, at den der ændring af en selv, alle taler om, kunne jeg ikke mærke. Det var en kold morgen og senere på dagen sommer. Det var svært at finde ud af, hvor meget tøj jeg skulle have på. Det var også irriterende.
I dag delte jeg værelse med en spansk kvinde. på Albergue Bercianos 1900. Nuria talte engelsk og vi talte godt sammen. Hun gik også alene, og havde samme destination som mig dagen efter. Der var 2 dage til Leon. Jeg glædede mig lidt til, at komme til en større by igen. Denne by mindede mest af alt om en spøgelsesby. Den havde godt nok et supermercado – der viste sig, at være på størrelse med min dagligstue.
Bedømmelse af Albergue Bercianos 1900. Dejligt hostel med gode værelser. Fine faciliteter. Eget nyt badeværelse på værelset. Bar på stedet, der også serverede god mad. ******
Læs mere her
