Følg mig, når jeg træner til at gå hele Camino Frances
Endnu en varm sommerdag strålede mig i møde da jeg forlod Thiese Ladegaard. Igen sov jeg helt fantastisk. Der er nu ikke noget så godt for nattesøvnen, som en hel dags vandring. Destinationen for dagen var Pandrup, hvor jeg havde booket en overnatning hos Mosehytten B&B.
Endelig kom jeg afsted og fik påbegyndt min hærvejsmarch. 4 dage blev det til i denne omgang. Det bliver nok også den sidste lange tur inden Caminoen skydes igang til september. Mandag den 15. juni tog jeg toget fra Horsens til Hirtshals. Og så var jeg igang. Samtidig ramte jeg også den første rigtige sommer-uge i Danmark, og blev noget udfordret af varmen.
Uanset hvor sort tingene kan se ud, så er det vigtigt altid at bevare håbet. Og gudskelov er jeg sådan indrettet. Tingene har set lidt håbløse ud her på flere parametre. Corona krisen har lukket grænser, så min planlagte Caminotur var stort set opgivet, arbejdsløs og jobsøgende stadig med håbet om min tur til september virkede heller ikke helt som en mulighed. Et låst bækken der kostede mange smerter og en hel formue hos kiropraktoren, gjorde at min Hærvejs-tur blev rykket. Håbet lurede dog heldigvis altid i mit baghovede. Og nu ser det ud til, at det hele lykkes alligevel
Det er ved at være længe siden, jeg sidst har skrevet her på bloggen. Og der er godt nok sket en del siden sidste indlæg. Coronaen er over os, og det får vidtrækkende konsekvenser langt ind i fremtiden. Bekymring for, om det bliver muligt at tage til Frankrig til september og påbegynde mit store mål, Caminoen, popper op med jævne mellemrum. Ja, det lyder lidt forkælet, det ved jeg godt. At vandre denne pilgrimsrute har været planlagt i over et år, det har været mit store mål og det jeg har trænet frem i mod.
Vejret er ikke lige til vandring i øjeblikket. Eller jo, det er det jo, hvis viljen er tilstede. Desværre har jeg ramt en periode (igen) hvor mit overskud er ikke eksisterende. Disse perioder kommer ind i mellem. Det starter som regel med, at jeg ikke kan sove om natten….. Alligevel er det lykkedes mig, at slæbe mig selv ud et par gange siden sidste indlæg her på bloggen
