Tag: pilgrim

#45 – Englekort og god energi

Uanset hvor lækkert alberguet i Pamplona var, så er der intet der kan ødelægge en nattesøvn som en snorker. For første gang på turen oplevede jeg en sådan i fuldt flor. Trods ørepropper og massiv træthed, så blev jeg vækket mange gange. Så det var en træt peregrina der skulle finde ud af Pamplona tidligt om morgenen

De ikoniske pilgrimme på toppen af bjerget

Jeg valgte at gå tidligt igen i dag. Der er noget ganske magisk, ved at starte vandringen og se dagen komme til live. Det var svært at finde ud af Pamplona og igen tak til min Ninja App. Og til de lokale, der var virkelig gode til at pege mig i den rigtige retning. Efter cirka 5 km kom jeg forbi en åben bar. Det var en lille en af slagsen og der var kun lokale mænd udover mig. Maden var fantastisk og blev lavet, da den blev bestilt. God start på dagen.

Dagens første stop

Virkelig en skøn dag og indtil nu den bedste. Endnu en dag med mange små landsbyer inden jeg nåede til første ikon, pilgrimmene på toppen. Også disse har jeg set på utallige billeder. At stå der selv er en vild følelse. Marta og jeg fulgtes on/off hele dagen, og det fungerede så godt. Heldigvis var vi sammen da vi nåede toppen. Det var skønt at dele oplevelsen med en.

To stolte pilgrimme

Da jeg stod der på toppen kom fornemmelsen af stolthed. Jeg kunne mærke, at jeg faktisk var stolt af, at jeg har kastet mig ud i dette projekt. Stolthed over at stå ved dette ikoniske kunstværk og føle, at jeg kunne se udover hele verden. Det er en helt unik fornemmelse – i hvert fald for mig. Vi skulle så ned af igen. Det er noget af det vildeste jeg har prøvet. Nedstigningen var vanvittig stejl på store løse sten. Det tog sin tid, og krævede stor koncentration for ikke at ryge på røven. Jeg nød det faktisk, jeg synes det var spændende og udfordrende.

Når man kan se hele verden

Dagens destination var byen Puenta La Reina. En by, der faktisk er en by. Den er ikke stor, men har utrolig meget charme og gæstfrihed. Den ligger i det smukkeste landskab og jeg nød virkelig at være her. Vores hostel var ret specielt. Marta og jeg havde booket en seng dagen i forvejen og jeg var den første der ankom. Værtinden var meget sød og imødekommende. Hun spurgte om vi ville have “private room” hvilket egentlig bare er en lille sovesal med 2-4 senge, de er oftest noget dyrere og du er ikke garanteret eget bad og toilet. Dette sagde jeg nej tak til, vi kunne godt sove på sovesal. Værtinden tænder røgelsespinde og en lampe, der skiftede farve samtidig med, at den udsendte dufte fra den olie der var hældt på den. Hun beder mig trække et kort fra hendes hånd, det bliver dagens ord på alberguet. Kortet jeg trækker indeholder ordet Love…. Så er vi ligesom igang. Jeg får også udleveret et englekort. Værtinden følger mig op til værelset som ligger på første sal (Det gør langt de fleste sovesale, hvilket nogle dage er pænt hårdt for benene) Da vi når op af trappen, vender hun sig og siger, at vi får “private room” for det kan hun mærke vil give den bedste energi. Det er en gave til os, så vi skal ikke betale ekstra. Jamen tak.

Sød lille fætter – han var klart med til at skabe den gode energi

Fysisk begynder jeg at kunne mærke, jeg bruger min krop. Jeg har haft lidt bøvl med venstre læg og mine ben og fødder er trætte om aftenen. Heldigvis er kroppen i stand til at restituere om natten, så næste morgen er jeg frisk igen.

Beskrivelse af Albergue Estrella Guia; Meget specielt sted med en god atmosfære. Fine faciliteter og mulighed for maskinvask. Ingen mulighed for mad eller madlavning. Kode på døren, så du kan komme og gå som det passer dig ******
Læs mere om Estrella Guia her

#43 – Mr. Musicman….

Allerede her på 2. dagen er der ansigter man kender. Jeg får en god fornemmelse for, hvad det er, der trækker så mange mennesker ud på disse lange vandringer. Der er selvfølgelig dem, der vælger at gå af religiøse grunde og så er der alle os andre, der går af dybt personlige grunde. Der er folk hvor kemien opstår med det samme, og så er der dem, man for enhver pris vil undgå. For eksempel Mr. Musikman…

De ikoniske sten
Læs mere

#42 – Det blev op af bakke

Efter en overraskende god nats søvn oprandt endelig dagen, hvor jeg startede på min over 800 kilometre lange vandring. Vejret var lidt gråt og trist. Jeg kunne mærke skuffelsen over, at skulle krydse Pyrenæerne i gråvejr. Hvad nu med alle mine fantastiske udsigter, fik jeg set alle de vilde heste og fik jeg fornemmelsen af, at være på toppen af verden? Ja, det gjorde jeg heldigvis – og jeg blev faktisk også taknemlig over gråvejret.

Startede ud i overskyet vejr
Læs mere