Følg mig, når jeg træner til at gå de rigtig lange ture
Nu er jeg vel hjemme igen. Caminoen fylder stadig meget i mine tanker. Jeg ved allerede nu, at den udvikling jeg gennemgik undervejs, kommer til at give udslag i min nye hverdag. Familien var savnet hvilket bekræftede mig i, at personligt er jeg lige der hvor jeg skal være.
Sidste nat på Albergue – i morgen hotel i Santiago. Surrealisisk, tiden var forsvundet. Samtidig ville hele mit system rigtig gerne hjem. Jeg savnede min familie helt ekstremt.
Den sidste lange strækning i dag. 29 km i gråt og overskyet vejr. Det gik simpelthen for hurtigt nu. Hver sten jeg passerede viste mig, at jeg stormede mod Santiago. Mit mindset var ikke helt indstillet på det…
I dag startede rygterne om, at Santiago de Compostela ville lukke ned grundet lock-down forskellige steder i Spanien. Selvom jeg virkelig nød at være afsted kunne jeg godt mærke panikken dukke op. Hvordan i alverden skulle jeg så komme hjem?
Caminoen nærmer sig slutningen. Det havde min hjerne svært ved at forholde sig til. I Sarria er der mange såkaldte weekend-pilgrimme. Hvis man går de sidste 100 km kan man få sit compostella. Det bar resten af turen helt klart præg af. Vi gamle garvede skulle vænne os til, at vi nu skulle stå i kø efter vores kaffe.
