Tag: udstyr

#48 – Lortedag

Dette skulle vise sig at blive den værste dag på hele min tur. Allerede fra morgenstunden havde jeg voldsomme smerter i foden. Jeg stod op kl 5 og gik kl 6 30 km. Dagens etape var lang og jeg ville gerne afsted inden varmen for alvor satte ind. Det var nok her, jeg skulle have lyttet til min krop. At gå 30 km. med smertende fødder fra starten af, er ikke en god ide.

det er vel altid rart at være omsværmet – også selvom det kun er af natsværmere

Jeg fulgtes med Natalia fra Spanien virkelig sød kvinde 41 år. Humpende afsted kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne holde tempoet. Mit kamera sad fast i clipsen på rygsækken og alt var bare træls. Efter en morgenpause kunne jeg ikke holde tempo og valgte at gå alene. Smerterne var så store, at jeg seriøst overvejede at tage en taxa fra Viana. Nu besidder jeg desværre et ret stærkt stædigheds-gen og fortsatte alligevel de sidste 10 km. Et besøg på apoteket indbragte mig sportstape, salve mod inflation og panodiler, og så kunne jeg godt humpe mig i mål. Jeg mødte Natalia og Jorge et par gange hen over dagen.

Natalia og Jorge

Jorge var en ægte gentleman og tilbød at tage nogle af mine ting i hans rygsæk, så jeg ikke skulle bære så meget. Stoltheden i mig vandt og jeg sagde pænt nej tak. Det har jeg efterfølgende tænkt en del over. Der er et ordsprog der hedder; The Camino provides…. (Caminoen leverer det du har brug for). Måske skulle jeg bare have sagt ja tak. Nå, men alt andet lige, så klarede jeg det. Med utallige pauser, groteske mængder salve og masser af sportstape. Da jeg endelig nåede mit hostel satte jeg mig på min seng og tudbrølede. Set i bakspejlet græd jeg nok af udmattelse, smerter og opgivenhed. Dette var dagen, hvor jeg var klar til at tage hjem.

Sådan klarede jeg 30 km.

Joe fra England boede samme sted. Han kom og trøstede mig. Jeg tror han gik lidt i panik over at stå med en grædende kvinde, der var gammel nok til at være hans mor. Skrev hjem til manden min, som skyndte sig at ringe mig op. Han gav mig støtte og omsorg og opfordrede mig til at tage en hviledag i Logrono. Jeg tog imod hans råd og fik hvilet mig et par timer. Heldigvis var det et døgnåbent hostel jeg var på, så jeg ville ikke blive smidt ud næste dag. Logrono er en stor by med mange muligheder. Jeg opdagede at jeg havde tabt min lens-cap til kameraet. Dagen efter gik jeg på jagt efter en ny lens-cap. Desværre var der ingen der havde den størrelse jeg skulle bruge, så pudsekluden og et håreleastik måtte udgøre linse-beskyttelsen. Jeg var på posthuset og sende 2,3 kg overflødigt grej hjem. Det var ingen skade til at lette vægten i rygsækken en smule. Jeg tog i Decathlon efter regnponcho, jeg købte også en coolspray, energi-barer og salttabletter. Maria og Jack er på samme hostel som mig. De havde taget bussen da Maria havde nogle seriøse vabler. De valgte også en hviledag, så lidt heldigt for mig, så er der nogen tilbage jeg kender. Da jeg kom tilbage efter min indkøbstur, var jeg blevet flyttet til første sal. Den umiddelbare forklaring var, at der var mere ro. Den sandfærdige forklaring var nok nærmere, at værten havde sagt ja til, at der rykkede omkring 30 afrikanske arbejdere ind. De fik så stueplan, og lov til at bruge køkkenet trods corona-restriktioner. De havde ikke meget situationsfornemmelse, der blev set fjernsyn for fuld styrke, der blev talt i telefon til langt ud på natten og der var socialt samvær uden hensyntagen til at nogle gerne ville sove.

Trods hviledagen var mine ankler stadig meget hævet. Der lå igen 30 km foran mig, så jeg besluttede at gå tidligt i seng. Min motivation havde derimod godt af en hviledag, jeg gik til ro med en overbevisning om, at jeg godt kan det her.

Bedømmelse af Albergue Santiago Apostol; Lidt flippet hostel i en skummel gade med forsorgshjem som nærmeste nabo. Døgnåbent. Stort sted, meget uro. ******
Læs mere her

#16 Dobbelt-tur….

Når motivationen er i top og udstyret i orden, så er der ingen undskyldning for ikke at komme afsted. Lørdag drog jeg ud på egen hånd. Jeg tog samme rute ud omkring Tamdrup Kirke, startpunktet var hjemme fra matriklen. Vejret var absolut ikke fantastisk, det er noget af det, der følger med årstiden. Det skal dog ikke sætte en stopper for at nå mine mål. Jeg har derfor investeret i et par Haglöf skalbukser. De er dyre, og de er gode.

Gråt med gråt på, man aner heldigvis stadig de smukke efterårsfarver
Læs mere

Nu med vandrestave

Ja, det ville jeg godt nok have forsvoret, jeg nogensinde skulle eje. Alligevel må jeg indrømme, at det er en kæmpe hjælp. Så fordomme eller ej, jeg er glad for mine

Foldbare vandrestave – Black Diamond

Min kære mand gav mig et sæt Black Diamond stave i stedet for en blomst. Jeg har testet dem, og kan konstatere, at du ikke er i tvivl, når du ikke bruger dem rigtig. Hvilket så, logisk nok, også betyder, at når du så ser lyset, er du heller ikke i tvivl. Det bliver noget lettere at vandre.

Nemme at transportere

Vandrestavene kan klappes sammen, så de stort set ikke fylder noget. Og så noget mega smart. De kan sættes på min rygsæk. Både bagpå, hvis du skal gå en lang distance hvor du ikke har brug for dem, men også omme på siden, hvor du nemt kan sætte dem fast og tage dem af igen, når du får behov. Det er da genialt. På lørdag skal de for alvor stå deres prøve. Jeg skal til walk (11,4 km) i Mols Bjerge, hvor ruten eftersigende skulle være særdeles kuperet.
Læs mere om Black Diamond her

Lidt mere grej….

Jeg har investeret i en skaljakke fra Haglöfs. Den er superlækker, vandtæt og vindafvisende. Efter flere gode råd har jeg besluttet at køre lag-på-lag metoden. Metoden er ret enkel. Merinould inderst – skaljakke yderst. På den måde er det nemt at tilpasse påklædningen efter vejret. Rygterne siger, at jeg kan risikere at starte dagen med temperaturer omkring 0 punktet, for at vandre i højt solskin med temperaturer omkring 25 grader op af dagen.

Et af favoritmærkerne
Læs mere

#6 Bygholm Sø – part 2

I dag blev premiere dagen for min nye vandrerygsæk. Jeg gik fra matriklen herhjemme og en tur rundt om søen. Når jeg går hjemme fra så øges distancen med ca. 5 km. Og rask det gik, faktisk så fint, at jeg på vej ud overvejede at forlænge yderligere på vej hjem…. Det gjorde jeg så ikke

Til dem der ikke lige ved det, så er jeg gift med verdens mest fantastiske mand. I stedet for en blomst fik jeg et sæt vandrestave – altså nogen af de gode nogen. Jeg skriver lidt mere om dem i et andet indlæg. De skulle selvfølgelig også testes i dag. Det er faktisk sværere end det ser ud, at få tingene (læs ben og arme i krydsbevægelse) til at spille. Til gengæld er man overhovedet ikke i tvivl, når man gør det korrekt. Det er en stor hjælp at have dem med i skoven. Og nej, det er ikke kun pensionister der har gavn af vandrestave. Den dybere liggende grund til gaven er nok, at vi den 21 september skal til Mols Bjerge. Manden skal løbe marathon, jeg skal til mit første arrangerede walk på 11,4 km. i særdeles kuperet terræn. Det glæder jeg mig til

Ellers var det en fin tur i dag. Rygsækken vejede 3,5 kg og det gik som en leg. Den sidder super godt og kan nemt justeres, hvis der er noget, der skal ændres. Jeg var ude at bruge penge i formiddags, jeg fik købt en Haglôfs skaljakke, flere vandrestrømper og et par t-shirts i merino uld. Mere om mine indkøb i et andet indlæg. I dag valgte jeg at holde en kort pause, hvergang jeg havde vandret i en time. Et godt råd fra FB-gruppen “For os der vandrer”. Det passede meget godt til mit temperament. Weekenden står i jobbets tegn, så der bliver ikke nogen lang tur. Har en aftale med en veninde om en tur rundt om søen på søen. Det bliver den korte version, men lidt har også ret.

I næste uge bliver det bedre. Der er 3 fridag og så det der Mols Bjerge.


Tidligere antal vandrede kilometre: 47,4
Antal vandrede kilometre i dag; 13,7
Totalt vandrede træningskilometre; 61,1

God weekend derude
Kh Tina