Tag: vandretur

#63 – En nat i frostboks

Endnu en søndag oprandt på Caminoen. En stormende en af slagsen. Mit system var endnu koldt efter en nat i frostboksen, så det krævede lidt ekstra at komme i gang med dagen. Men afsted kom jeg – og trods modvind og trætte stænger var humøret højt

En blæsende søndag i det spanske

Første pause holdte jeg efter cirka 10 km. Der var som sædvanligt ikke åbent nogle steder på en søndag. Jeg stoppede ved et lille torv, hvor jeg mødte en tysker, der hed Klaus, han cyklede caminoen, og havde også en bil med – mere om det senere. Jeg mødte også en mand der kaldte sig James. James sagde han var fra Irland, det var bare ingen irsk accent. Han fortalte at han gik Caminoen flere gange om året. Efter pausen fortsatte jeg alene. Ruten var langs landevejen og jeg mødte ikke mange mennesker og slet ingen små landsbyer med kaffemuligheder. På et tidspunkt kommer der en varevogn kørende. Chaufføren gør tegn til mig om at stoppe. Han løber ud af bilen, åbner bagsmækken og tager 2 store klaser vindruer ud og forærer mig. Fantastisk gestus, jeg takkede mange gange og nød min bonus-mad til fulde. Jeg kunne mærke, hvor glad det gjorde mig, at fremmede mennesker kan vise den slags omsorg for deres medmennesker. Efter godt 20 km. mødte jeg en åben bar. Her blev det til en lang pause med frokost og 2 kopper kaffe. Det var tiltrængt og man skal ikke undervurdere de lange pauser og ordentligt mad. Bedst som jeg sad der og nød min mad, dukker manden fra den alternative rute op. Daniel, 54 årig mand fra Schweiz. Vi snakkede sammen et stykke tid.

En ung spansk mand, der cykler Europa tynd med hans kat

Efter den gode pause fortsatte jeg til Astorga overnatningen var booket på Albergue de Peregrinos Siervas de Maria. Den billigste overnatning på hele turen. 7 euro. Har fik jeg en seng på en sovesal til 8 personer. Deriblandt “irske” James, en franskmand og Sabrina, en kvinde fra Schweiz. Daniel var samme sted i en anden sovesal. Sabrina inviterede mig med til aftensmad sammen med en spansk kvinde hun havde lært at kende på Caminoen. Hun hed Alix – pludselig var min nye camino-familie sat sammen. Vi hyggede os i Astorga, som er en by, jeg gerne vil tilbage til. Den har en lang historie med produktion af chokolade, så jeg blev fristet mange gange. Astorga har også en katedral, som vi desværre ikke nåede at se, da den lukkede tidligt.

Min bedømmelse af Albergue de Peregrinos Siervas de Maria; Stort Albergue, pænt og rent. Gode faciliteter. Billigt. Hjælpsomt personale. Have/tagterrasse med eminent udsigt. ******
Læs mere her

#50 – De manglende høns

Min venstre ankel var stadig knogleløs da jeg vågnede her til morgen. Derfor besluttede jeg at tage den med ro i dag. Distancen var kun 23 km, så jeg gik ned til restauranten hvor jeg spiste aftensmad med Maria og Jack for at få morgen mad. Jeg bliver vist aldrig fan af spansk morgenmad – kaffen derimod, den er lækker

Wuhuu – under 600 km tilbage….

Gik etapen alene i dag. Det var fantastisk morgen. At gå mellem vinmarker med solen i ryggen og ikke anden lyd end fuglefløjt er fantastisk. Det giver mig lykke. Undervejs mødte jeg Maria og Jack, vi holdte pause sammen. Vi havde hver vores destination i dag, de fortsatte til Granon, hvilket ville blive for langt for mig. At Mesetaen kom tættere på, blev fint afspejlet af naturen, helt vildt smukt, med horisonten langt ude. I Santo Domingo kunne jeg ikke booke noget hostel eller albergue, derfor havde jeg valgt den noget dyrere løsning og booket et eneværelse til den nette sum af 24 euro. Det er jo i princippet ikke dyrt, men de andre nætter havde prisen ligget på omrking det halve. Til gengæld ville jeg have det hele for mig selv, bortset fra badeværelset som lå på gangen. Og jeg havde en rigtig dyne, rigtige håndklæder og en dobbeltseng, totalt luksus

Pension Miguel ligger i samme bygning som en bar der også hedder Miguel. Personalet her talte kun spansk og jeg kunne ikke forstå forklaringen på, hvor jeg skulle gå hen. Resultatet var, at googleMaps brændte sammen, jeg vadede rundt i området en halv times tid inden det lykkedes mig at lokalisere den rigtige dør. Heldigvis nåede jeg indenfor lige inden regnen satte ind. Der var ikke vaske faciliteter, så jeg måtte vaske tøj i håndvasken på værelset. Efter et hvil var jeg rundt og se på byen. Santo Domingo er en mindre by, der har sin egen katedral, her skulle der ifølge sagnet, være levende høns, dem ville jeg gerne se, så jeg betalte for adgang, men fandt aldrig hønsene. Jeg spiste en hurtig gang Carbonara og gik retur til min seng. Mit tøj var overhovedet ikke tørt, så jeg brugte en times tid med en hårtørrer på at få det nogenlunde tørt, resten tørrer forhåbentligt over natten.
Bedømmelse af Pension Miguel; Fint sted med en god atmosfære. Det kan være lidt svært at finde, da det ligger i en hel almindelig opgang. Der er fælles toilet/bad og der er håndvask på hvert værelse. Der er ikke mange faciliteter derudover. Dyne, pude og en god seng. Rigtige håndklæder. ******
Læs mere her

#45 – Englekort og god energi

Uanset hvor lækkert alberguet i Pamplona var, så er der intet der kan ødelægge en nattesøvn som en snorker. For første gang på turen oplevede jeg en sådan i fuldt flor. Trods ørepropper og massiv træthed, så blev jeg vækket mange gange. Så det var en træt peregrina der skulle finde ud af Pamplona tidligt om morgenen

De ikoniske pilgrimme på toppen af bjerget

Jeg valgte at gå tidligt igen i dag. Der er noget ganske magisk, ved at starte vandringen og se dagen komme til live. Det var svært at finde ud af Pamplona og igen tak til min Ninja App. Og til de lokale, der var virkelig gode til at pege mig i den rigtige retning. Efter cirka 5 km kom jeg forbi en åben bar. Det var en lille en af slagsen og der var kun lokale mænd udover mig. Maden var fantastisk og blev lavet, da den blev bestilt. God start på dagen.

Dagens første stop

Virkelig en skøn dag og indtil nu den bedste. Endnu en dag med mange små landsbyer inden jeg nåede til første ikon, pilgrimmene på toppen. Også disse har jeg set på utallige billeder. At stå der selv er en vild følelse. Marta og jeg fulgtes on/off hele dagen, og det fungerede så godt. Heldigvis var vi sammen da vi nåede toppen. Det var skønt at dele oplevelsen med en.

To stolte pilgrimme

Da jeg stod der på toppen kom fornemmelsen af stolthed. Jeg kunne mærke, at jeg faktisk var stolt af, at jeg har kastet mig ud i dette projekt. Stolthed over at stå ved dette ikoniske kunstværk og føle, at jeg kunne se udover hele verden. Det er en helt unik fornemmelse – i hvert fald for mig. Vi skulle så ned af igen. Det er noget af det vildeste jeg har prøvet. Nedstigningen var vanvittig stejl på store løse sten. Det tog sin tid, og krævede stor koncentration for ikke at ryge på røven. Jeg nød det faktisk, jeg synes det var spændende og udfordrende.

Når man kan se hele verden

Dagens destination var byen Puenta La Reina. En by, der faktisk er en by. Den er ikke stor, men har utrolig meget charme og gæstfrihed. Den ligger i det smukkeste landskab og jeg nød virkelig at være her. Vores hostel var ret specielt. Marta og jeg havde booket en seng dagen i forvejen og jeg var den første der ankom. Værtinden var meget sød og imødekommende. Hun spurgte om vi ville have “private room” hvilket egentlig bare er en lille sovesal med 2-4 senge, de er oftest noget dyrere og du er ikke garanteret eget bad og toilet. Dette sagde jeg nej tak til, vi kunne godt sove på sovesal. Værtinden tænder røgelsespinde og en lampe, der skiftede farve samtidig med, at den udsendte dufte fra den olie der var hældt på den. Hun beder mig trække et kort fra hendes hånd, det bliver dagens ord på alberguet. Kortet jeg trækker indeholder ordet Love…. Så er vi ligesom igang. Jeg får også udleveret et englekort. Værtinden følger mig op til værelset som ligger på første sal (Det gør langt de fleste sovesale, hvilket nogle dage er pænt hårdt for benene) Da vi når op af trappen, vender hun sig og siger, at vi får “private room” for det kan hun mærke vil give den bedste energi. Det er en gave til os, så vi skal ikke betale ekstra. Jamen tak.

Sød lille fætter – han var klart med til at skabe den gode energi

Fysisk begynder jeg at kunne mærke, jeg bruger min krop. Jeg har haft lidt bøvl med venstre læg og mine ben og fødder er trætte om aftenen. Heldigvis er kroppen i stand til at restituere om natten, så næste morgen er jeg frisk igen.

Beskrivelse af Albergue Estrella Guia; Meget specielt sted med en god atmosfære. Fine faciliteter og mulighed for maskinvask. Ingen mulighed for mad eller madlavning. Kode på døren, så du kan komme og gå som det passer dig ******
Læs mere om Estrella Guia her

#42 – Det blev op af bakke

Efter en overraskende god nats søvn oprandt endelig dagen, hvor jeg startede på min over 800 kilometre lange vandring. Vejret var lidt gråt og trist. Jeg kunne mærke skuffelsen over, at skulle krydse Pyrenæerne i gråvejr. Hvad nu med alle mine fantastiske udsigter, fik jeg set alle de vilde heste og fik jeg fornemmelsen af, at være på toppen af verden? Ja, det gjorde jeg heldigvis – og jeg blev faktisk også taknemlig over gråvejret.

Startede ud i overskyet vejr
Læs mere